ILD: * Er symbolet på transformation og forvandling i en større målestok, dvs. i mere overordnede sammenhænge. At drømme om ild betyder at områder i tilværelsen er under forvandling, altså at man har et behov for at omlægge sit liv og værdier. Ild er nok det element vi frygter mest og samtidig har den største respekt for. Når noget brænder "forsvinder" det, bliver til aske og vi skal så bygge nyt helt fra bunden. De store livsfaser kræver denne form for omlægning og det vil typisk være her at ilden optræder i drømmene.

INDBRUDSTYV: (se UBUDEN GÆST)

INDSPRØJTE: Det er klart, at en sprøjte kan være et fallisk symbol. Men det kunne også handle om, at du har brug for en "indsprøjtning", for at peppe din fysiske eller følelsesmæssige tilstand lidt op, eller for at fjerne smerte eller hjertesorg. Er der en måde, hvorpå du kunne få indsprøjtet mere sjov, fasthed eller kraft i dit liv? Du skal naturligvis især lægge mærke til, hvad slags indsprøjtning du fik, og hvem der gav dig den. Hvis du selv foretog indsprøjtningen, kunne det måske betyde, at du skal hjælpe dig selv (det kan dog også betyde det modsatte hvis det var skadelige stoffer du fik indsprøjtet).

INSEKT: (se DYR)

IS: * Vand symboliserer følelser og is er frossen vand. Så når vi drømmer om is og sne er vi i bevægelse ind i "forfrosne" områder af vores følelsesliv. Dvs. at blokeringer og traumer er tæt på bevidstheden, men der skal arbejdes (smeltes) = bevidstgøres, for at få opløst blokeringen. Typisk optræder is i forbindelse med gamle svigt og såretheder, som har sat sig så dybt at de har indflydelse på, hvordan livet leves - eller ikke leves! Iskage: * En is spiser vi når vi trænger til at køle af, så måske har du lært at kølne dine følelser når de bliver vækket i dig. Is er som anden "mad" næring, men er ikke ment som sådan. Is kan også være en henvisning til at en given følelsestilstand skal køles af for bedre at kunne vurdere en situation eller et forhold.